Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
 
    



    Glemt login info?  

Regler for kommunemesterskabet i Horsens kommune.

 

Kommunemesterskabet afvikles i Pinsen.

 

Stævnet går på skift mellem kommunens klubber og afvikles de kommende år således:

2017 Horsens rideklub

2018 Molger og omegns rideklub

2019 Vestbirk rideklub

2020 Kværnbækgård rideklub

2021 Ponygården Solvang rideklub

2022 Boller rideklub

 

Stald Grønvang sportsrideklub og Brædstrup rideklub har ikke mulighed for at arrangere kommunemesterskab.

 

Hvis den afholdende klub ikke ser sig i stand til at afholde mesterskabet det tildelte år, skal der byttes med en anden klub. Dette skal ske senest ved koordineringsmødet for distrikt 10 i januar måned samme år.

 

Startberettigede:

KUN medlemmer af kommunens rideklubber er startberettigede til mesterskabet (Både 1. og 2. afdeling og der kan ikke rides uden for konkurrence).

 

Følgende OUT regler gælder for mesterskabet:

Dressur hest/pony:

Ekvipager med placering i og højere end LA4 ved C-stævner er udelukket.

Spring hest/pony:

Ekvipager der har over 3, 0-runder i LA ved C-stævner er udelukket.

 

Regler:

Det er tilladt at starte 2 heste/ponyer i afdeling 1, men kun en hest/pony i afdeling 2.

Rytteren skal senest en time efter afslutning af afdeling 1 meddele sekretariatet, hvilken hest/pony der startes i afdeling 2.

 

Det er tilladt for den enkelte rytter at starte både kat. 3 pony, kat. 2 pony, kat. 1 pony og hest i både spring og dressur. (ved sammenlækning af pony kategorierne er reglen om en hest/pony i 2. afdeling stadig gældende)

 

Hvis klasserne afvikles på samme tid i afdeling 1 og 2, og sekretariatet ikke finder mulighed for at ændre på tiderne, må rytteren vælge, hvilken klasse vedkommende vil starte i.

 

Kommunemesterskabet afvikles for både kat. 3, kat. 2, og kat. 1 ponyer.

 

Ved for få tilmeldinger ved rettidig tilmelding, lægges kategorierne sammen. (6. rytter deler klassen). DRF´s regler for deling af klasser følges.

 

Ved min. 3 ekvipager i klassen kan klubben forbeholder sig ret til at aflyse den pågældende klasse.

 

I dressur tilstræbes det, at have 2 forskellige dommere til at dømme 1, og 2. afdeling. Det tilstræbes ligeledes at det er c-dommere.

 

Indskud:

2,5 gange normalt indskud.

 

Beløbet dækker både afdeling 1 og 2, og der tilbagebetales ikke ved manglende start i afdeling 2.

 

Der kan eventuelt tilbydes en erstatningsklasse.

 

Der kan KUN efteranmeldes til mesterskabet til de i DRF reglement gældende regler om forhøjet indskud. Denne regler skal overholdes også selv om man i andre klasser kan melde til alm. indskud.

 

Dotering:

Mesterskabet afvikles over 2 konkurrencedage

 

Afdeling 1: Der er ingen præmieuddeling.

Afdeling 2: Der er ingen præmieuddeling.

Samlet resultat: Der følges DRF´s alm. reglement om antal af placeringer. 1. pladsen skal udover rosette også modtage mesterskabsdækken.

 

Der gives ikke doteringer, men det står arrangerende klub frit, om der uddeles ærespræmier.

 

Klubmesterskabet afvikles i følgende klasserne:

Spring hest

Der rides i LC begge dage.

Spring Pony

Der rides i LB* begge dag.

 

Fælles regler spring hest og pony

Mesterskabet afvikles i metode B12

1. hovedrunde rides 1. dag

2. hovedrunde samt evt. omspringning rides 2. dag

 

Startrækkefølgen i 2. hovedrunde afgøres af placeringer i afdeling 1, således at ekvipagen med færrest fejl/hurtigst tid i hovedrunden starter sidst.

Dog vil 3er ponyer ride først, derefter 2er ponyer osv. ved sammenlagte pony klasser.

 

Fejl fra 1. hovedrunde tages med til 2. hovedrunde.

 

For at undgå lige placerede skal tiden tages med 2 decimaler.

 

Derud over er alm regler for mesterskab og metode B12 gældende

 

Dressur hest/Pony:

Afdeling 1 afvikles i LA1

Afdeling 2 afvikles i LA2

 

Alle undtagen diskvalificerede, går videre til afdeling 2. Procent fra afdeling 1 tages med.

 

Startrækkefølgen i afdeling 2 afgøres ved, at den ekvipage med højest procent starter sidst.

I tilfælde af ligeplacerede når procenterne fra afdeling 1 og 2 er lagt sammen, er det den med højest procent i afdeling 2, der vinder.

 

Reglerne er revideret den 2. marts 2016, af de fremmødte klubber

Molger og omegns rideklub, Kværnbækgård rideklub, Ponygården Solvang rideklub,

Boller rideklub og Vestbirk rideklub.

 

Reglerne er revideret igen den 25. oktober 2016,

Molger og omegns rideklub – deltog ikke

Brædstrup rideklub – deltog ikke

Kværnbækgård rideklub – deltog

Ponygården Solvang rideklub – deltog

Boller rideklub – deltog

Vestbirk rideklub – deltog ikke

Horsens ride klub – deltog

Stald Grønvang sportsrideklub – deltog ikke

 
 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk